[Hvem er)

Andreas Fog-Petersen

hvis jeg selv skal sige det

Jeg er Andreas!

Jeg prøver at nyde livet så meget som muligt. Jeg er på samme tid introvert og ekstrovert. Jeg elsker at være til fest, men behøver ikke være midtpunkt. Perfekt som bryllupsfotograf. 

Jeg elsker at møde nye mennesker. Jeg håber meget, at I bliver mine nye om ikke venner, så i hvert fald bekendte (tilføj mig på Facebook eller Instagram, så kan jeg følge jeres forberedelser og se fotos fra bryllupsrejsen). 

Jeg håber allermest, at vi sammen kan skabe nogle episke fotos, og en masse små fotos, der viser historien om jeres og jeres gæsters dag.

Jeg bor på Sluseholmen i Københavns Sydhavn sammen med med min kone og 4(!) børn. Jeg har en del livserfaring, så spørg mig gerne, hvis I har brug for et godt råd. Om jeres bryllup, jeres fest eller om hvordan hverdagen hænger sammen med små børn. Hvad som helst! 

Når jeg ikke fotograferer, sejler jeg rundt på Øresund i min lille båd eller cykler med børnene til endnu en ny streetfood-bod, café eller bager i København, som vi endnu ikke har prøvet. Jeg elsker alt det, som spirer i København! 

Jeg er uddannet farmaceut og arbejder til daglig i en større dansk virksomhed. Jeg har en kreativ stilling, hvor jeg skal disrupte vores fremstillingsmetoder. Mit job gør, at jeg ikke er nødsaget til at fotografere alt og sige ja til alle opgaver. Jeg er så heldig, at jeg kan nøjes med at sige ja til de mennesker, som jeg føler er et godt match. Så I må altså gerne føle jer udvalgte og særlige, hvis vi laver en aftale!  

“ Tusind tak for en fantastisk dag og sikke nogle billeder du har taget. Hold da kæ.. hvor er de flotte - du har godt nok ramt det godt. Der var stor ros for din måde at agere og være på fra alle gæsterne, så det skal du have stor tak for ”

-
Kaspar og Cille

Det skal nok blive godt lige meget hvad, men jeres portrætter bliver bare bedst, hvis vi hygger os